Profil
Navi Partner er et landsdækkende softwarehus med vidtgående kompetencer indenfor Microsoft Dynamics NAV (tidl. Navision) og vi er blandt Danmarks største Microsoft Dynamics partnere.
Navi Partner er kendt for sine mange brancheløsninger såvel som mere "almindelige" løsninger.
Navi Partner bygger på nogle enkle grundelementer, der gør det nemt for din virksomhed både at komme i kontakt med os og efterfølgende at få stor glæde og udbytte af samarbejdet. Og det er netop samarbejde, vi sigter imod. Et langvarigt forhold mellem kunde og leverandør er det bedste. På denne måde sikres bedst muligt et godt kendskab mellem os og din virksomhed. Jo mere kendskab til hinanden, jo mere forstår vi hinanden. Enhver ved jo at kommunikation mellem mennesker, kan være svær.
Navi Partner arbejder ud fra værdigrundlaget:


Nærhed | Enkelhed | Nytænkning | Kvalitet
Nærhed
Nærhed er både fysisk og mentalt. Navi Partner har afdelinger over hele landet, så du hurtigt kan rekvirere vores assistance. Men nærhed er også at være mentalt tæt på opgave og kunde. Det er vores helt klare holdning, at vores medarbejdere skal kunne forstå din virksomheds behov og problemstilling, for derved bedst at kunne løse dine opgaver.
Enkelhed
Hvorfor gøre tingene mere komplicerede end de er? En problemstilling kan være kompliceret, men vi ser det som vores fornemmeste opgave at gøre tingene enkle. Vi foretrækker også at bruge det danske sprog til at forklare os med.
Nytænkning
Adskillige virksomheder har allerede stiftet bekendtskab med vores ofte utraditionelle måde at gennemtænke løsninger på. Det er ikke givet, at den måde, opgaverne er blevet løst på tidligere, også netop er den mest optimale.
Kvalitet
Kvalitet kan du som kunde med rette forlange. Det er vores mål, at du får kvalitet ud af samarbejdet med os. Det er vigtigt, at du som kunde føler at Navi Partner gør en positiv forskel.
Med venlig hilsen
Kurt Vilstrup
Direktør
Download Profilkatalog
Anerkendelser
Navi Partner har modtaget en række anerkendelser fra Microsoft. Bl.a. er vi blevet Årets Partner to år i træk (2007 og 2008) og er medlem af Microsofts President's Club og Inner Circle.
