5 gode nyheder i Dynamics NAV 2018

16. januar 2018
Dynamics NAV 2018 - 5 gode nyheder

Den 1. december 2017 blev Dynamics NAV 2018 frigivet. Med den nye version af ERP-systemet følger nye og stærke muligheder for at effektivisere, automatisere og integrere jeres processer med de bedste funktioner og værktøjer. Vi fremhæver her 5 nye features.

Dynamics NAV 2018 - 5 gode nyheder

Forbedret og modellerbar brugergrænseflade

Brugervenligheden i Dynamics NAV 2018 er blevet yderligere forbedret siden 2017-versionen. En ny, kraftig forbedring af webklient/universal app gør løsningen endnu mere platformsuafhængig. Det betyder, at medarbejdere kan benytte Dynamics NAV hvor som helst og når som helst på alle platforme inklusiv mobil, tablet og computer. Desuden er der i den nye NAV-version mulighed for at designe selve opbygningen af dit workspace direkte i webklienten. Her kan du personliggøre og tilpasse de felter og informationer, du finder mest brugbare og værdifulde.

Forbedret brugergrænseflade i Microsoft Dynamics NAV 2018

Med Dynamics NAV 2018 er det muligt at designe dit eget personlige workspace.

Rapporteringsmuligheder i Microsoft Excel

I Business Manager og Accountant-rollecentrene er det fra Dynamics NAV 2018 muligt at eksportere Excel-rapporter med Dynamics NAV-data. Her er det muligt at vælge mellem forskellige Excel-skabeloner såsom balance- og pengestrømsopgørelser. Med rapporterne kan beslutningstagere hurtigt få overblik over forretningen, uden at skulle bruge tid og ressourcer på at trække data ud manuelt.

Dynamics 365 for Sales-integration

Benytter din virksomhed Dynamics 365 for Sales, også kendt som Dynamics CRM? Med Dynamics NAV 2018 kan de to systemer synkroniseres med kun få trin. Ved at integrere Dynamics 365 for Sales med NAV 2018, har I mulighed for at arbejde med salgsordre, varelager og valutaer m.m. på tværs af systemer. Integrationen sikrer en fuld tovejs-synkronisering mellem løsningerne, som nemt kan tilrettelægges, så det passer til netop jeres forretningsprocesser.

Power BI-rapportering

Dynamics NAV giver dig indsigt i forretningen med Business Intelligence direkte i ERP-systemet. Med den nye Power BI rapporteringskontrol, kan du gøre dine Power BI-rapporter synlige ved de mest benyttede lister i Dynamics NAV. Du har ikke kun mulighed få at få Power BI rapporterne vist. Du vil også kunne interagere med rapporterne ved at trykke på felter i Dynamics NAV og se hvordan rapporterne ændrer sig.

Dynamics NAV 2018 Power BI rapportering

Få visualiseret din data med Power BI ved de mest benyttede lister i Dynamics NAV.

Opgaveværktøjer til øget produktivitet

I denne version af Dynamics NAV er det nu muligt at oprette opgaver i systemet, når nogle opgaver skal fuldføres. Med de nye opgaveværktøjer kan du oprette opgaver til dig selv eller tildele opgaver til andre i organisationen. Værktøjet kan være medvirkende til at skabe overblik samt øge produktiviteten og fremdriften i projekter.

POS og mPOS illustrereet på computerskærm, tablet og mobil

Prøv vores Dynamics NAV 2018-demo

Få 30 dages adgang til økonomisystemet, Dynamics NAV, på både pc’er. tablet og smartphone. Som bonus får du også adgang til vores kasseløsning, NP Retail og webshop-løsningen, NP Ecommerce.

Hent demo