samlet_800x600_2

Ny Support Director og Key Account Manager i NaviPartner

By | NaviPartner | No Comments

NaviPartner har fået ny Support Director i Thomas C. Koch, som har været en del af virksomheden i mere end 10 år. Der er samtidig kommet et nyt ansigt til, da Dmitri Rousskikh er tiltrådt som Key Account Manager i salgsafdelingen.

Thomas C. Koch

Dmitri Rousskikh

Thomas C. Koch er ny Support Director i NaviPartner

Thomas C. Koch forfremmes fra stillingen som System Consultant og er tiltrådt som ny Support Director pr. 1. maj 2017. Thomas er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.

Thomas startede hos NaviPartner i efteråret 2006 og har qua sin erfaring et indgående kendskab til de løsninger og services, NaviPartner leverer. I stillingen som Support Director har Thomas ansvaret for, at kundernes tekniske udfordringer bliver mødt med en hurtig og effektiv ekspedition og sagsbehandling.

Thomas afløser Niels Monsen, som efter 10 gode år i NaviPartner har valgt at søge nye udfordringer.

Dmitri Rousskikh er tiltrådt som Key Account Manager i NaviPartner

Dmitri Rousskikh er tiltrådt som Key Account Manager pr. 1. april 2017. Dmitri er uddannet eksportingeniør og har flere års forretningserfaring inden for salg fra sit tidligere job som Account Manager hos Sika.

I stillingen som Key Account Manager sørger Dmitri for at skabe og vedligeholde relationer til NaviPartners kunder, så en forståelse for kundens behov altid er i højsædet.