Cloud: 6 grunde til at du bør svæve på skyen

15. april 2016

Cloud-løsninger har de seneste år vundet frem og dét med god grund. Der er en række helt klare fordele forbundet med at have sin IT-løsning i skyen, og dem ser vi nærmere på i dette indlæg.

#1: Fleksibelt og skalerbart

Cloud-baserede tjenester er yderst fleksible og kan skaleres op og ned, som det passer dig. De fleste cloud-leverandører tillader, at du ubegrænset kan skalere op eller ned for at imødekomme et stigende behov eller ændringer. Så er du ejer af en virksomhed, der oplever massiv vækst, kan du ganske enkelt skalere din løsning uden at ændre på dit eksisterende IT-system. Når du arbejder i skyen, så behøver du ikke bekymre dig om at rode med serverkapacitet, hosting osv, da du har fuld adgang til ubegrænset opbevaring og skalerbarhed.

35% af de virksomheder der skifter til en cloud-løsning, gør det for at udskifte forældet on premise-teknologi. Det kan eksempelvis være ERP-systemer, der ikke kan skalere og derfor ikke imødekommer virksomhedens vokseværk.

#2: Øget effektiviet og bedre kundeservice

Cloud-løsninger giver opbevaring af og simpel adgang til data og programmer over internettet fremfor på computerens harddisk. En Microsoft-undersøgelse viser, at 67% af de virksomheder der har skiftet til skyen oplever, at de nu kan levere deres services hurtigere til kunder og samarbejdspartnere.

#3: Automatiske opdateringer

Én af de ting, der særligt er rart ved cloud computing, er, at alle servere vedligeholdes og driftes ude hos leverandøren. Samtidig er din cloud leverandør ansvarlig for løbende at lave software- og sikkerhedsopdateringer, så dit fulde fokus kan være på at gøre det du gør bedst – nemlig at udvikle din forretning.

Software-as-a-Service (SaaS) er den mest udbredte cloud-løsning. Med SaaS betaler du en abonnementspris for at bruge programmer, der er hosted i skyen. Fordelen er blandt andet, at programmerne løbende bliver opdateret og at nye opgraderinger kan blive implementeret af cloud-leverandøren, uden du behøver bekymre dig om det.

#4: Arbejd hvor og hvornår det passer dig

Det eneste du skal bruge for at være på arbejde er en internetforbindelse. Med internetforbindelse kan du tilgå alle dine data, applikationer m.v. Du er altså ikke tvunget til at sidde på pinden for at tilgå dine vigtigste data – du kan arbejde når som helst, hvor som helst uden det begrænser dine muligheder.

Samtidig kan du frit vælge om du vil benytte en computer, tablet eller smartphone. Du kan tilgå skyen med alle devices og alle platforme.  Det betyder jo samtidig også, at dit daglige arbejde bliver mere produktivt og mere fleksibelt, da du kan tilgå alle programmer og filer, lige meget hvor du befinder dig og uanset device.

#5: Spar penge

Leverandører af cloud-løsninger nyder ofte godt af stordriftsfordele, der gør at de kan levere til en lavere pris. Samtidig tager implementeringen af cloud baserede tjenester kortere tid, og virksomheder der skifter til cloud, vil også opleve, at der ikke er de samme omkostninger forbundet med vedligeholdelse og drift, som de har været vant til.  En undersøgelse foretaget af den amerikanske IT-virksomhed, CSC, viser at 82% af virksomhederne sparer penge ved at skifte deres IT-løsning til skyen. Hele 93% svarede at deres skifte til skyen var en forbedring.

#6: Miljøvenlig løsning

Udover at skyen sparer virksomheder for både tid og penge, så er cloud-løsninger også miljøvenlige. Når dit forbrug varierer, skalerer serverkapaciteten efter det, og du undgår unødvendig CO2-udledning. Microsoft har lavet en undersøgelse der viser at virksomheder, der kører deres software og applikationer internt, kan reducere deres energiforbrug og CO2-udledning med op til 90% ved at skifte til en cloud-leverandør. Ifølge Google er tallet for energibesparelse på 60-85%, mens en undersøgelse fra SalesForces viser, at CO2-udledningen kan reduceres med 95%.

Kilder og yderligere læsning:

  • http://globalwarmingisreal.com/2013/09/12/sustainable-cloud-computing/
  • https://support.rackspace.com/white-paper/moving-your-infrastructure-to-the-cloud-how-to-maximize-benefits-and-avoid-pitfalls/
  • http://windowsserver2012.itpro.co.uk/business-benefits/92/top-10-business-reasons-move-cloud
  • http://technologyadvice.com/blog/marketing/4-ways-cloud-computing-can-save-money/
  • http://www.ukfast.co.uk/images/diagrams/infographic/get_ahead_of_the_cloud/Cloud_business_and_cloud_computing.jpg
  • http://www.computerworld.dk/art/236654/microsoft-lover-vild-v-kst-p-cloud-markedet?utm_source=RSS&utm_medium=RSS&utm_campaign=RSS
  • http://www.csc.com/cscworld/publications/81769/81809-why_cloud_computing_these_cloud_benefits_may_surprise_you