Dynamics NAV 2017: Et kig på de mest interessante features

18. oktober 2016

Det kan godt betale sig at opgradere til Dynamics NAV 2017, for med den nye version følger en række rigtig interessante muligheder. I denne artikel fremhæver vi nogle af features, som du kan få glæde af i 2017-udgaven, som bliver frigivet sidst i oktober.

Efteråret bringer nogle spændende Microsoft Dynamics NAV-nyheder med sig. CEO i NaviPartner, Mark Stewart Pedersen, peger på de forbedringer og nyheder, der skiller sig ud fra mængden.

Power BI kan åbnes direkte fra Dynamics NAV 2017

En service, der tidligere primært var til de store virksomheder, er blevet billigere og tilgængeligt for en større målgruppe. Power BI samler data fra flere kilder og præsenterer data på et overskueligt dashboard, som giver overblik over hele forretningen, fx over kædens butikker og deres performance. Servicen findes allerede i Dynamics NAV 2016, men som noget nyt med opgraderingen kan Power BI tilgås direkte fra NAV-klienten.

Læs mere om Microsoft Power BI her.

Vareliste – se varerne som billeder

En nyhed vi har glædet os til. Nu kan du se varelisten med en gittervisning med billeder og nogle enkle informationer fra varekortet, og det er en fordel i flere sammenhænge. Hvis du fx er på salgsgulvet i butikken og er ved at sælge en vare til kunden, kan du med billedvisningen vise varen på en tablet og nemt få bekræftet, at det er den rigtige inden købet. Eller du kan bruge billederne til simpelt opslag, hvor du kan se specifikationer på varen som billeder i stedet for tekst.

Forbedrede arbejdsgange med Microsoft Flow

Du kan i dag bruge Microsoft Flow til at sammensætte faste scenarier på tværs af forskellige Microsoft-programmer.  Det kan fx være, at et kundenummer udløser en pushbesked, efterfulgt af en e-mail og endelig en arkivering af en fil i Dropbox. Kort sagt, automatiserede arbejdsgange mellem de mest vitale apps og services i forretningen – på tværs officepakken, Sharepoint, Dropbox m.m. Og nu også Dynamics NAV 2017.

Læs mere om Microsoft Flow her.

Power apps – lav din egen app

Som bruger kan du lave dine egne apps uden at involvere en leverandør. Ved hjælp af et brugervenligt drag and drop system, kan du lave enkle apps, fx hvis de kørende sælgere skal indrapportere kørselsregnskaber eller bogholderen skal godkende fakturaer. Som noget nyt kan du også oprette forbindelse fra Power Apps til Dynamics NAV 2017.

Læs mere om Microsoft Power Apps her.

”Der følger mange interessante produktnyheder med Dynamics NAV 2017, og jeg vil varmt anbefale, at man benytter anledningen til at opgradere. Det bør ikke kun være de nye kunder, der får de seneste versioner med de nyeste features, for alle kan få glæde af nyhederne. Det kræver kun en opgradering, og den hjælper vi med.”

CEO i NaviPartner, Mark Stewart Pedersen

Kontakt os for at høre mere om, hvordan du bliver opgraderet til Dynamics NAV 2017

Hvis du allerede har Dynamics NAV 2016, bliver du automatisk opdateret til 2017-versionen. Hvis du har en ældre version skal du opgraderes for at få glæde af de mange nye features.

Kontakt os