Hvad er konverteringsoptimering?

Konverteringsoptimering er et af de helt centrale områder, når man arbejder på at forbedre den værdi ens webshop eller hjemmeside genererer. Men hvad er det egentligt for noget?

Konvertering - besøgende på din hjemmeside foretager ønsket handling

Konvertering

En konvertering er når en besøgende på din hjemmeside foretager en handling, du gerne vil have dem til at gøre. Er der tale om en webshop, kunne dette typisk være at foretage et køb, men det kunne også være tilmelding til et nyhedsbrev eller brug af en kontaktformular. Eller noget helt tredje. Det er egentligt helt op til dig, at vurdere hvornår en besøgende er blevet konverteret.

En konvertering kunne altså være:

  • Et fuldendt køb
  • En indsendt formular
  • Et tryk på et link eller en knap
  • At nå til en specifik side

Køb benyttes primært i E-handel, mens de andre eksempler bruges på stort set alle andre typer websites.

Formel til udregning af konverteringsrate på hjemmeside

Konverteringsrate (KR)

Konverteringsraten er den andel af dine besøgende, som bliver konverteret til kunder. Har du 100 besøgende på din webshop, og 2 af dem ender med at købe noget, så har du en konverteringsrate på 2 ud af 100 – eller 2%.

Et klassisk spørgsmål er, hvad er en god konverteringsrate? Det er svært at svare på, da det afhænger af rigtig mange ting, som hvor relevante de besøgende der kommer ind på din side er, hvor dyre dine produkter er, din branche og hvordan du måler det. Når det så er sagt, er det ret fint at have en konverteringsrate mellem 1-3%.

I stedet for at vurdere om din konverteringsrate er god i forhold til andre, så fokuser i stedet på hvordan du kan forbedre den, for selvom du har en rigtig god konverteringsrate på nuværende tidspunkt, kan du stadig have god mulighed for at forbedre den. Er din konverteringsrate meget lav, er der højere sandsynlighed for, du nemt kan forbedre den. Din nuværende konverteringsrate er derved relevant ift. hvor meget du potentielt har at vinde, men er ikke altafgørende ift. om det kan betale sig at arbejde med din konverteringsrate.

Konverteringsrateoptimering, optimering af konverteringsrate på hjemmeside

Konverteringsrateoptimering

Konverteringsoptimering går ud på at optimere din konverteringsrate. Det vil sige at arbejde med at forbedre din konverterings. Selvom det måske ikke lyder så vigtigt, så kan du forbedre din omsætning med 50%, hvis du øger din konverteringsrate fra 2% til 3% – uafhængigt af hvor mange besøgende du har.

Der findes et hav af guides, checklister og ”fantastiske” købeknapper som alle sammen lover en bedre konverteringsrate. Vores erfaring er dog at der ikke er ret mange universale sandheder når det kommer til konverteringsoptimering. Det der virker for nogle, virker ikke nødvendigvis for andre. Det er derfor nødvendigt at gå meget metodisk til værks.

Hvordan foregår konverteringsoptimering?

Hvordan foregår konverteringsoptimering?

Klassisk konverteringsoptimering foregår oftest ved at identificere en række ting som gør at dine kunder ikke konverterer. Dette kunne være noget så simpelt som at købsknappen er for lille eller kunden skal igennem for mange trin for at gennemføre et køb. Når årsagen til den manglende konvertering er identificeret, er næste mål at finde en løsning på problemet. Måske finder du kun et enkelt løsningsforslag, men det kan også være du har mange forskellige idéer.

For at sikre at du vælger den bedste løsning, og at løsningen faktisk er en forbedring, er det vigtigt at teste de foreslåede løsninger i forhold til den originale. Dette gøres ved at lave en A/B splittest. En splittest går kort fortalt ud på at man viser halvdelen af sine besøgende en version af webshoppen og en den halvdel en anden version. Også kaldet version A og version B, deraf navnet A/B splittest.

Efter at have testet over længere periode, har du data på hvilken version der fungerer bedst, og kan efterfølgende implementere dette. Nu har du forbedret din konverteringsrate.