Hvordan får du mest ud af julehandlen?

5. november 2018
Få mest ud af julehandlen

Julehandlen står for døren, og det er blevet tid til at gøre butik og webshop klar til de travle uger. Vi giver dig her tre tips til hvordan du kan få det bedste ud af juleperioden.

Få mest ud af julehandlen

#1 Udstyr dit personale med mobile POS’er

Julehandel er oftest forbundet med ekstra travlhed, lange køer og utålmodige kunder. For at skabe den bedst mulige oplevelse for dine kunder under juleræset, kan du styrke dit personale med mobile Point-of-Sale-terminaler. Salgsassistenterne vil få mulighed for at være ved kundens side, lige fra kunden træder ind ad døren til et eventuelt salg, og dermed frigøre sig fra disken.

For at undgå lange køer og ventetid i butikken, benytter mange detailhandlere sig af juleassistance. Du kan undgå at skulle investere i ekstra hardware og kasseapparater i juleperioden, ved at benytte dig af Bring Your Own Device-princippet (BYOD). BYOD referer til, at medarbejdere kan benytte deres egne mobile enheder som salgsterminaler. Din juleassistance kan derfor tilknytte sin smartphone til din eksisterende kasseløsning, lagerbeholdning og betalingsterminaler. Det eneste din nye medarbejder skal gøre er at installere softwaren i form af en app – så er alt sat op til at kunne gennemføre mobile salg.

Se en video af et salg gennemført med en mobil POS.

#2 Markedsfør din fysiske butik med søgemaskineoptimering

Søgemaskineoptimering har fået større betydning i takt med digitaliseringen og forbrugernes ændrede adfærdsmønstre. Formålet med søgemaskineoptimering (SEO – Search Engine Optimization) er at være synlig, når forbrugere foretager en søgning, fx på Google. Med digitaliseringen er tendensen om ”showrooming”, hvor forbrugere undersøger varen i butikken før de bestiller varen online, nu erstattet med ”webrooming”. Webrooming er showroomings modsætning, hvor forbrugerne først søger information online for derefter at købe varen i en fysisk butik.

Webrooming viser, at kunderejsen i dag ofte starter online, hvorfor du som butiksejer skal søgemaskineoptimere, for at gøre dig synlig i julehandlen og sikre dig kunder i butikken.

Læs mere om hvordan du forbedre din SEO her »

#3 Optimer din kunderejse

Kunderne i dag forventer en strømlinet integration af alle salgskanaler. For at tilbyde den ultimative omnichannel-oplevelse midt i en stresset juletid, er det derfor væsentligt, at du ser din kunderejse igennem i sømmene.

Din detailforretning bør tilbyde dine kunder muligheden for click-and-collect, returnering i butik og bestilling af varer på tværs af butikker. Denne service kræver, at salgspersonale og webshop kan synkronisere data til økonomisystemet i realtid. Også lager og logistik skal være opdateret, så salgspersonalet kun bestiller varer, der er tilgængeligt på lageret. Desuden er det særligt betryggende for dine kunder, hvis de kan tracke deres pakker, så de kan være sikre på, at de kommer frem før jul.

Grøn bog med et grønt mønt-ikon på

Få flere gode tips, der kan øge din omsætning – hele året rundt

Her kan du hente NaviPartners guide med 30 tips, der kan hjælpe dig til en øget omsætning i butikken og webshoppen. Du kan bl.a. hente viden om detailtrends, tips til e-handel, tips til fysiske butikker og skræddersyede tips til højtider og specielle dage.

Hent guiden