Hvorfor er et mobilt kassesystem en gave til detailhandlende?

19. december 2016

Med et mobilt kassesystem kan du øge dit salg og afkorte ekspeditionstiden, samtidig med at du øger kundernes loyalitet med bedre service. Altsammen uden at skulle afsætte ressourcer i butikken.

Et komplet butikssystem med POS, ERP og kreditkortterminal på en smartphone eller en tablet giver butikspersonalet mulighed for at tjekke lagerbeholdning, leveringstider, kundernes købshistorik og modtage betaling uden at skulle forlade kunden for at gå hen til disken.

Hurtig ekspedition og optimal kundeservice

”Med en tablet får den detailhandlende en billigere og mere fancy kasse, der for mange også er nemmere at bruge. Men det mobile butikssystem er ikke for alvor interessant, hvis man bare bruger det som en ekstra kasse. Det vigtigste potentiale er at få en løsning, der er indbegrebet af omnichannel, hvor salgspersonalet kan have den samlede butiksløsning og herunder kundernes data og historik med sig ud på salgsgulvet,” siger salgsdirektør i NaviPartner, Peter Peulicke.

Derfor er det mobile kassesystem en gave

Med mPOS’en får butikkerne mulighed for at tilbyde en ny form for kundeoplevelse, der ikke alene giver potentiale for mere salg, men også bedre service som i eksemplet her:

  • Martin har fået et gavekort til en kæde af sportsbutikker. På vej hen til en aftale har han lige tid til at gå i en af kædens butikker for at hente inspiration.
  • Martin falder for et par løbesko, og da Martin er medlem i kædens kundeklub, kan salgspersonalet via hans købshistorik tjekke, hvilken størrelse Martin plejer at bruge i netop dette mærke. Samtidig kan salgsassistenten også tjekke, om den rette model og størrelse er på lager ude i butikkens baglokale eller evt. i en anden af kædens butikker.
  • Da Martin er i tidsnød og skal videre til sin aftale, beslutter han sig dog for at få skoene sendt til hjemadressen, som butikken allerede kender via kundeklubben. Da butikken giver 30 dages returret, har han masser af tid til at bytte skoene, hvis størrelsen alligevel ikke passer.
  • Martins betalingsoplysninger ligger også gemt og krypteret i kassesystemet. Men Martin vælger selvfølgelig at betale med sit gavekort, hvis stregkode salgsassistenten indskanner. Betaling og bonuspoint bliver med det samme registreret i systemet. Bonnen får han tilsendt i en e-mail.
  • Hele ekspeditionen er klaret på et til to minutter, og Martin kommer ikke for sent til sin aftale.

Hvad kræver det at komme i gang?

Ifølge Peter Peulicke er det en nem øvelse at implementere Mobile Point of Sale i butikkerne. ”I princippet behøver du kun en mobiltelefon og et netværk. Du downloader du appen, der giver adgang til hele butikssystemet inklusive økonomistyring, ordre- og varehåndtering, lagerstyring, rapporter, statistik osv. Derefter kan salgspersonalet klare hele ekspeditionen og medbringe det fulde overblik ude på gulvet. De kan lave opslag i historik og lagerbeholdning, opdatere lagerstatus og tage imod betaling uden at forlade kunderne,” siger Peter Peulicke.

Han understreger, at det ikke kræver mere personale at gøre kassen mobil, men at det for nogle bliver nødvendigt at træne butikspersonalet, fx i at forlade kassen og flytte sig ud i butikken.

Prøv NaviPartners mobile kasseløsning

Her kan du hente og læse mere om NaviPartners egen mobile kasseløsning – en app, der giver adgang til kassesystemet NP Retail og Dynamics NAV på alle mobile enheder. Som bonus får du også adgang til vores webshop-løsning, NP Ecommerce.

Læs mere og hent app »