Kom godt i mål med din IT-implementering

21. august 2017

Du har endelig taget en beslutning om at opgradere dit forretningssystem, men hvordan kommer du trygt og sikkert fra din beslutning til en færdig implementering? NaviPartners projektteam sidder klar til at guide dig sikkert fra a til b.

Det kan være et skræmmende scenarie at stå over for en it-implementering, da der ofte er forretningskritiske processer på spil, og hvor timing og planlægning er altafgørende. Derudover kræver det oplæring i nye systemer og nye arbejdsgange – og den slags forandring er altid svær. Mange kunder undervurderer ofte, hvad det egentlig kræver, og hvor mange ressourcer, der skal afsættes. Implementeringen kan også involvere svære tekniske udfordringer og omfattende datamigreringsøvelser, hvor det kan være rart at have en ekspert ved hånden.

Hvad enten du skal åbne en ny webshop, implementere et nyt kassesystem i din forretning eller have styr på billetter og medlemskaber til dit museum, så har vi løsningen og kan hjælpe dig sikkert i mål.

Mød NaviPartners projektteam

NaviPartners projektteam består af de fem dedikerede projektledere Daniel, Kirstine, Jeppe, Frederik og Adam med teamleder Kristian Pedersen i spidsen. Teamet har ansvar for at projektlede alle it-implementeringsprojekter hos NaviPartner og dermed også hos NaviPartners kunder, da projektlederrollen kræver, at de har en fod i hver lejr. Teamet følger projektet skridt for skridt og sikrer, at du er informeret undervejs og kommer i mål inden for den aftalte deadline. Samtidig koordinerer teamet de interne ressourcer hos NaviPartner og sørger for, at de rette udviklere og konsulenter kommer på banen på de rette tidspunkter i løbet af projektet.

Projektlederen er kundens anker

Som kunde får du i løbet af et projekt tildelt en fast projektleder, der fungerer som dit anker hos NaviPartner og sørger for, at processen forløber, som den skal.

“Vi sørger for, at der hele tiden er styr på processen, så det handler i høj grad om den daglige håndtering og den daglige korrespondance. Men derudover er det også vores rolle at være forudseende og proaktive, så vi kan styre uden om eventuelle problemer og hele tiden optimere på processen,” forklarer teamleder Kristian Pedersen.

Indledende sparring og afklaring

Selvom du sandsynligvis som udgangspunkt godt ved, hvad du har brug for, så ligger der et vigtigt og grundigt stykke arbejde i den indledende fase. Her afklarer vi, hvor meget der kan klares med standardløsningen, og hvad der kræver noget specialudvikling. Det indebærer, at vi hjælper dig med at dykke lidt længere ned i løsningen ved at stille nogle afklarende spørgsmål. På den baggrund kan vi foreslå løsninger og features, som du måske ikke er bekendt med på forhånd – men som kan give dig stor værdi i sidste ende.

En hjælpende hånd gennem hele projektforløbet

Udover at rådgive i den indledende fase er den meget vigtige del af en projektleders arbejde at tegne processen for, hvordan du kommer i mål – hvilke forskellige skridt der kræves, og hvad hver enkelt fase indeholder: ”Vi har stort fokus på at forventningsafstemme selve processen og forklare kunden præcis, hvad der kræves af dem i hvilke faser af projektet. På den baggrund kan de afsætte de rigtige ressourcer og ender ikke med at få sig en ubehagelig overraskelse på den konto”, forklarer Kristian Pedersen videre.

Foruden disse overordnede fokusområder er der en række specifikke arbejdsgange og problemstillinger, der gør sig gældende, alt afhængigt af hvilken type af it-implementering, du står over for, fx om der er tale om et nyt kassesystem, en webshop eller et billetsystem. Læs mere om, hvad det indebærer og download vores guides nedenfor.

Download vores guides – og kom godt i mål!

7 sikre trin til din nye POS-løsning
Hent vores gratis guide.

7 sikre trin til din nye webshop
Hent vores gratis guide.

7 sikre trin til din nye billetløsning
Hent vores gratis guide.