Kom tæt på kunden med en mobil POS-løsning

2. oktober 2015

Mobile POS-løsninger (mPOS) skaber fleksibilitet for butikspersonalet, og gør det muligt at være tæt på kunden i hele købsprocessen.

Frigør personalet fra disken

MasterCard præsenterede under dette års World Retail Congress en undersøgelse, der viste at forbrugere verden over kræver en ny og forbedret butiksoplevelse. Undersøgelsen pegede blandt andet på, at forbrugere efterspørger løsninger, der er forbrugervenlige og skræddersyet til et liv på farten. Det er ønsker, som den rette mPOS-løsning vil være i stand til at opfylde.

En mPOS-løsning vil skabe fleksibilitet for kunden og for de ansatte i butikkerne. Personalet vil have mulighed for at blive frigjort fra disken og være i tæt kontakt med kunden ved ekspeditioner. I praksis kan en salgsassistent være ved kundens side, lige fra kunden træder ind ad døren til et eventuelt salg.

Bedre personlig service

I Urban Outfitters har man over en længere periode testet mPOS i forskellige butikker. Én af de elementer kæden fandt særligt interessant, var de kunne tilgå lageret på de mobile enheder. Hvis de i forretningen ikke havde en specifik størrelse eller farve hjemme som kunden efterspurgte, kunne personalet på deres mobile enhed få vist den tætteste Urban Outfitters forretning, der havde varen på lager.

Med en mPOS-løsning har man ligeledes mulighed for at bestille en vare hjem, hvis den ikke er på lager, og levere den direkte til kundens adresse. Dette skaber en bedre og personlig service, når kunden besøger de fysiske forretninger. Personalet vil få alle forudsætninger for at agere personlig shopper.

mPOS kan øge salget og kundetilfredsheden

Personalet vil med en tablet eller smartphone klare alle slags betalinger overalt i forretningen. Kunden behøver heller ikke at bekymre sig over at skulle stå og vente i en lang kø ved kassen. Mobile POS-løsninger gør det muligt at øge salget, da butikspersonalet har muligheden for at være ved kundens side gennem hele processen, og have en betalingsmulighed ved hånden lige så snart, kunden beslutter sig for at lave et køb.

Ud over man forebygger potentielt tabte salg giver den personlige betjening og forkortede ventetid ved transaktioner en øget kundetilfredshed. En undersøgelse lavet af Omnico Group i 2014 viser at mere end 77 % af respondenterne var mindre tilbøjelige til at vende tilbage til en butik hvis de oplevede lang ventetid ved disken. Derfor kan det for den enkelte butik være interessant at se på, om en mPOS-løsning kan supplere det traditionelle kasseapparat, og give kunderne den ekstra værdi, der gør de vender hyppigere tilbage.

Hent en gratis demo

NaviPartners nye mPOS-løsning, Dynamics-retail.com, er nu ude som demo. Den giver fuld adgang til kasseløsningen, NP Retail, på mobile enheder. Prøv den gratis på nedenstående link.

Download en gratis demo