Microsoft lancerer Dynamics NAV 2013 R2

24. oktober 2013

Den nye version – R2 – gør det endnu nemmere at implementere og anvende Dynamics NAV (tidl. Navision). Blandt andet kan du arbejde på tværs af Dynamics NAV og Office 365, hvilket giver endnu bedre muligheder for at analyse, dele og samarbejde med kolleger.

Udvalgte nyheder:

Én samlet Microsoft-brugeroplevelse – Dynamics NAV i Office 365

Office 365 er en cloudbaseret software- og service-suite, som giver adgang til de seneste Office-programmer og mere avancerede cloudbaserede IT-services. Med Dynamics NAV i Office 365 kan du problemfrit skifte mellem de to systemer, idet du kan arbejde i Dynamics NAV inden i Office og herfra tilgå, dele og arbejde med data på tværs af systemerne.

Forbedret brugervenlighed i Dynamics NAV R2

Med Microsoft Dynamics NAV 2013 kom webklienten, som gør det muligt at tilgå Dynamics NAV-data via internettet. Webklienten giver “light” og midlertidige brugere nem og sikker adgang til relevant information i Dynamics NAV. I R2-versionen er webklientens brugerflade yderligere tilpasset Office 365, og det gør den endnu enklere at anvende.

Forbedrede værktøjer til likviditetsstyring med bankintegration

Den nye version giver nye og forbedrede muligheder i forhold til likviditetsstyring. Blandet andet understøttes bankintegration med fx. elektroniske betalingsforslag, direkte debitering (direct debits) og bankkontoafstemning. Alt i alt effektiviserer det håndteringen af betalingsopkrævninger hos kunderne.