Microsoft Navision

8. juli 2015

Til små og mellemstore virksomheder tilbyder vi it-løsningen Microsoft Dynamics NAV (tidligere Navision), som automatiserer og strømliner processerne i virksomheden. Dette er en yderst fleksibel og funktionsrig løsning, der gør det let og overskueligt for virksomheden at styre flere funktioner i organisationen, som f.eks. finans, salg, lager, forsendelse og service.

Integrerede webbaserede faciliteter

Microsoft Dynamics NAV anvender den nyeste teknologi og består af integrerede web-baserede faciliteter til kundestyring, leverandørstyring, e-handel, onlineadgang til systemet samt elektronisk dokumentudveksling. Har du særlige behov og krav til eksempelvis din økonomistyring og administration, kan løsningen let tilpasses dette. Yderligere har Microsoft Dynamics NAV en brugerdefineret funktion, der gør det muligt for de forskelige funktioner i virksomheden, at få let adgang til de opgaver de skal løse.

Fremtidssikret teknologi

Teknologi er i konstant udvikling og Microsoft Dynamics NAV er derfor baseret på fremtidssikret teknologi, der giver dig følgende muligheder:

  • Online-backup. Du kan tage backup uden at lukke systemet ned og dermed opretholde en større oppetid
  • Application Server. Kan f.eks. bruges til automatisk håndtering af rapportudskrivning, massebogføringsudskrifter, opdatering og vedligeholdelseskørsler af emner i CRM, filudveksling, genberegninger og meget andet
  • Integration mellem Microsoft Dynamics NAV og Microsoft Office
  • ”Multi language”-funktion der gør det muligt for brugerne selv at vælge sprog på brugerfladen.