NaviPartner stopper support til Windows XP

18. juli 2017

NaviPartners kunder der kører med Windows XP som styresystem vil i fremtiden ikke blive supporteret, da systemet er forældet.

Som kunde hos NaviPartner har du muligheden for at søge hjælp og assistance hos NaviPartners supportfunktion. Her hjælper vi med mindre og større udfordringer inden for både software og hardware, så du hurtigt kan komme på benene igen.

Fra d. 1. oktober indebærer denne service ikke support til Windows XP-styresystemet, da systemet er forældet og ikke længere supporteres af Microsoft. Vi yder selvfølgelig fortsat support til Windows 7, 8, og 10.

Hvis du ønsker at opgradere dit styresystem med en ny PC er du velkommen til at kontakte salgsafdelingen for et tilbud.