Nets klar med software til trådløs betaling efter sommerferien

3. juni 2014

Måske har du for nylig modtaget en opfordring om at få opdateret softwaren til din dankortterminal for at kunne tage trådløs betaling i brug. Imidlertid er Nets først klar med den nødvendige software til NFC-teknologien efter sommerferien.

Ingenico IPP 350 er forberedt til trådløse betalinger

Hvis du har købt en Ingenico-terminal af NaviPartner, er det en Ingenico IPP 350-terminal. Terminalen indeholder allerede den nødvendige NFC-teknologi, men dens software skal opdateres for at kunne anvende teknologien.

Det er Nets, der står for softwaren til Ingenico IPP 350. Så snart vi modtager besked fra Nets om, at den nye software er klar, skriver vi ud til vores kunder, så Ingenico IPP 350-terminalerne kan blive sat op til at bruge NFC-teknologien.

Kontakt os, hvis du får brug for en ny terminal

Skriv til retail@navipartner.dk, hvis du gerne vil kunne anvende trådløse betalinger og din nuværende terminal ikke har den nødvendige NFC-teknologi. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl, om hvorvidt din terminal er klar til trådløs betalinger.