Niels Monsen ny Support Director i NaviPartner pr. 1/11

27. oktober 2015

NaviPartner har fået Support Director, da Britt Bondegaard har valgt at søgt nye udfordringer. Den nye mand i sædet bliver Niels Monsen, der forfremmes fra stillingen Delivery Team Leader.

Et kendt ansigt

Niels Monsen tiltræder stillingen som NaviPartners’ Support Director pr. 1/11. Niels har tidligere i sin karriere været selvstændig i 6 år. Efter at have fået førstehåndserfaringer som erhvervsdrivende, valgte Niels at læse til civiløkonom og derefter uddannet som cand.merc. i Human Resource Management.

Niels startede som studentermedhjælper i NaviPartner for 9 år siden, og har qua sine mange år i virksomheden et indgående kendskab til de løsninger og services, NaviPartner leverer:

– Succeskriteriet for mig er, at være i stand til at skabe rammerne for at medarbejderne kan performe benhårdt, mens de har det sjovt. Jeg kender organisationen indefra; jeg kender kulturen, produkterne og udfordringerne, og den viden vil jeg tage med mig videre i stillingen som Support Director, siger Niels Monsen.

Der skal lyde et kæmpestort tak til Britt der har gjort et fantastisk stykke arbejde i NaviPartner. Vi ønsker Britt al mulig held og lykke fremover.