NaviPartnerNyhedsbrev

NP Retail 6.0 bliver en app til Business Central

By August 24th, 2020No Comments

Næste version af POS-løsningen, NP Retail, bliver en app, der udvider funktionaliteten i Business Central. Appen er planlagt til udgivelse den 1. juli 2020.

Fra C/AL til AL

Baggrunden for at NP Retail nu bliver en app, er den udvikling, der er sket i Business Central. De sidste versioner af Dynamics NAV og de første versioner af Business Central indeholdt både programmeringssproget C/AL og AL. Men i Business Central version 15, som blev udgivet i september 2019, blev C/AL fuldstændigt erstattet af AL.

AL er det programmeringssprog, der bruges til at manipulere data i en Dynamics 365 Business Central-database og kontrollerer udførelsen af forskellige applikationsobjekter, såsom sider, rapporter eller kodeenheder. C/AL var et databasespecifikt programmeringssprog, der blev brugt i det klassiske udviklingsmiljø for Microsoft Dynamics NAV og tidligere versioner af Business Central.

Business Central version 15 var altså den første udgave, der ikke inkluderede det klassiske udviklingsmiljø, og fra et applikationsperspektiv betyder det, at alle efterfølgende versioner af Business Central vil være udvidelsesbaserede.

NP Retail følger udviklingen

Som konsekvens af den transformation som Business Central har undergået, bliver NP Retail 6.0 en separat app udviklet i AL. Fremover vil alle versioner og moduler til NP Retail udelukkende blive frigivet i AL og til appen.

Vi støtter alle vores kunder

En del af vores kunder vil have brug for god tid til at skifte til den nye NP Retail-app. Derfor understøtter vi tidligere versioner end NP Retail 6.0 med kritiske rettelser indtil 31. december 2021. Det skal give vores kunder mulighed for at opgradere, når tidspunktet er rigtigt for deres forretning.

Lyst til at udforske NP Retail?

Hvis du ikke allerede har kendskab til vores løsninger, kan du downloade en demo af NP Retail og Business Central.