Øresundsakvariet

For Øresundsakvariet var det væsentligt at få effektiviseret billetsystemet og lette arbejdsgangene for de ansatte. NP Entertainment sikrer den gode oplevelse og det professionelle setup, som akvariet ønskede.

Lille akvarium med store ambitioner

Øresundakvariet er en mindre attraktion på 130 kvm med cirka 45.000 besøgende årligt. Til trods for sin relativt lille størrelse har attraktionen et tårnhøjt ambitionsniveau.

Med børnefamilier og skoletjenestebesøg som deres primære målgruppe, havde de behov for et system, der kunne håndtere billetter og alle slags betalinger. Samtidig ønskede de at samle deres aktiviteter fra billetsalg, butikssalg og årskort til én integreret løsning.

”Det billetsystem, vi havde før, var oldnordisk. Selve billet- og årskortekspeditionen går meget hurtigere nu. Før i tiden brugte vi et kvarter på at lave et årskort. Nu laver vi det på 15 sekunder, så det har været meget lækkert at få,” fortæller akvarie- og museumschef, Jens P. Jeppesen.

“Selve ekspeditionen og modtagelsen af besøgende er i top. Med kasseløsning, billetprintere og årskortmaskiner, har vi opnået den professionalisme, vi søgte. Vores besøgende får nu en hurtig, gnidningsfri billetoplevelse, der næsten ikke kan blive bedre. Det glider bare det hele.”

– Jens P. Jeppesen, akvarie- og museumschef, Øresundsakvariet.

Effektivisering af ekspedition og drift

For Øresundsakvariet var det især vigtigt at oplevelsen for både besøgende og ansatte var i top. NP Entertainment-løsningen har været med til at at lette ekspeditionen for de besøgende, og er samtidig nem at arbejde med for de ansatte. Den daglige håndtering af akvariet er også blevet mere effektiv, da dataudtrækning og -sammenligning giver dem mulighed for at bevare overblikket over deres aktiviteter.

”Vores publikumshåndtering kan næsten ikke blive bedre. Vi er blevet rigtig glade for det, og kan faktisk næsten ikke undvære funktionaliteten i dag. Til trods for at systemet er kompliceret og kan mange ting i forhold til vores lille størrelse, er det ikke et valg vi har fortrudt” fortæller Jens P. Jeppesen.

Effektiv årskort-håndtering

Øresundsakvariet sælger nu 5-6 gange flere årskort end før de fik billetsystemet. Der tilføjes en QR-kode på de besøgendes billetter, som nemt kan omdannes til et årskort efter besøget. På den måde får akvariet flere tilbagevendende og tilfredse gæster.

God support

Tidligere var det kaotisk, når der opstod tekniske problemer med kassen. Nu kan akvariet overlade tekniske problemer til NaviPartners support – også i weekenden. Det betyder at akvariets biologistuderende, der står ved skranken, selv kan løse problemet, uden at Jens eller andre skal køre derop og løse det.

Brugbar statistik

Især Jens P. Jeppesen var lun efter at få effektiviseret deres daglige håndtering af attraktionen, så de nemt og hurtigt kunne få et overblik over akvariets aktiviteter. Her er især statistikmodulet behjælpelig, da de får indblik i entréstatistik og kan sammenligne besøgstal og butikssalg på tværs af årene.

Brugervenlighed i top

Overordnet set anser de ansatte billetsystemet som let at arbejde med sammenlignet med deres gamle system. Efter de fik undervisning og assistance til at oprette knapper og funktioner i billetløsningen, er det i følge Jens P. Jeppesen blevet godt og nemt at gå til.

Kom i gang allerede i dag. Hør mere om NP Entertainment.