Erik Sørensen Vin

Siden 2008 har Erik Sørensen Vin anvendt en kassesystemløsning fra NaviPartner til de tre forretninger. Da de skulle vælge en ny webshop-løsning, valgte de NaviPartner som leverandør, da NaviPartner præsenterede den mest gennemarbejdede, seriøse og fleksible løsning.

Webshop integreret til Dynamics NAV

Erik Sørensen Vin stod med en eksisterende webshop fra 2004, der var blevet håndbygget i en tid før standardløsninger. Hver gang de havde behov for udvikling af nye funktioner, blev de nødt til at betale programmører for at opfinde den dybe tallerken fra bunden. Da de skulle finde en ny løsning, indhentede de tre forskellige tilbud og valget faldt på NaviPartner:

”Vi lagde stor vægt på, at den nye løsning var integreret dybt ned i vores eksisterende Dynamics NAV ERP-system. Derudover havde vi en række særønsker og et krav om at bruge vores egen designer. NaviPartner kom med det mest gennemarbejdede og seriøse tilbud, og samtidig var de yderst fleksible, og vi ved af erfaring, at de er en god samarbejdspartner”, fortæller it-chef Henrik F. Jensen, Erik Sørensen Vin.

Prøv selv NaviPartners kasse- og webshop-løsning med Dynamics NAV og Magento

Solid og pålidelig integration

Selvom den forrige webløsning også var integreret med det samlede varelager fra butikkerne var det ifølge Henrik F. Jensen slet ikke på samme høje niveau som nu, hvad angår de oplysninger, der bliver udvekslet og selve systemets performance:

”Vores nye løsning er lysår bedre end den forrige. Når vi ændrer noget her ved skrivebordet går der 5-10 sekunder, så slår det igennem på webshoppen. Tidligere skulle vi ind manuelt og definere ændringerne, og så kunne der gå 10-30 minutter før det var opdateret på webshoppen. Samtidig skulle vi efterfølgende tjekke op på, om alt var, som det skulle være. Det er altafgørende for driften, at det hele foregår automatisk og pålideligt. ”

“Den know-how NaviPartner har leveret i forhold til integration med vores andre systemer er yderst sofistikeret. Deres projektledere er ekstremt kompetente og handlekraftige, og de har en teknisk indsigt som gør, at de kan rådgive os. De er ikke blot et koordinerende bindeled som mange web-bureauer.”

– Henrik F. Jensen, IT-chef, Erik Sørensen Vin

Den rette ekspertise

Jeg vil nærmest sige, at det er livsnødvendigt for os, at webshoppen tager udgangspunkt i vores lagersystem. Nu havde vi Dynamics NAV i forvejen, og her må man jo sige, at NaviPartner har den helt rette ekspertise i forhold til at koble webshoppen sammen med vores ERP-system.

Kompetente projektledere

Nu er det ikke første gang, jeg har bygget en webshop, og det er min erfaring, at NaviPartners projektledere mildest talt er yderst kompetente. De er hurtige på aftrækkeren, og deres tekniske indsigt gør, at processerne bliver smidige og effektive. Det er et super samarbejde.

Avanceret funktionalitet

Vi har taget udgangspunkt i NaviPartners standardløsning baseret på Magento, men samtidig havde vi nogle specialkrav bl.a. til en løsning, der kunne trække anmeldelser og ratings på vores vine fra eksterne pressesites. Denne funktionalitet har NaviPartner uden problemer håndbygget til os, og også uden at det blev en kæmpe ekstraudgift.

Alt under et tag

Det er en stor fordel for mig, at jeg kan nøjes med at have én samarbejdspartner til det hele. Tidligere havde vores webbureau ingen kompetencer i forhold til vores lagerstyringssystem. Når de skulle lave integrationer til vores lagersystem, skulle vi hive konsulenter fra et andet konsulenthus med ind. NaviPartner har alle de nødvendige kompetencer siddende under samme tag.

Kom i gang allerede i dag. Se og hør mere.