Golf Experten

Det begyndte med en kasseløsning og er vokset til et tæt samarbejde. Senest er løsningen udvidet med et kundeloyalitetsprogram og Business Intelligence.

Seks butikker og en webshop i samme løsning

Golf Experten har samarbejdet med NaviPartner siden 2006, hvor Golf Experten skiftede fra et gammelt C5-kassesystem samtidig med, at de åbnede kædens fjerde butik i Tilst ved Århus. Siden er Golf Experten vokset til seks butikker og blevet udvidet med en webshop:

”Det fungerer vildt godt med NaviPartners standardløsning til Retail. Løsningen har de moduler vi har brug for, og er super godt integreret til vores lager, økonomi og den webshop, som vi implementerede for tre år siden. Vi har et flow mellem alle vores systemer, som i det daglige fungerer upåklageligt”, fortæller Kim Johansen, Direktør, Golf Experten.

Prøv selv NaviPartners POS- og webshop-løsning.

Forventning om øget salg med stærkt BI-værktøj

Senest har Golf Experten sammen med NaviPartner indarbejdet et 3. parts business intelligence værktøj fra Obiss i den samlede Dynamics NAV-løsning. Sammen har de brugt det sidste års tid på at forfine løsningen, og den er nu endelig klar til at blive taget i brug. Kim Johansen har store forventninger:

”Det er et ekstremt stærkt værktøj vi har fået bygget, og jeg har store forventninger til, at det skal løfte vores forretning, når vi får det rullet ud i alle vores butikker. Helt konkret tænker vi, at det kommer til at øge vores salg med 10-15%.”

”Standardløsningen fra NaviPartner fungerer helt fantastisk. Vi har en pæn volumen på vores webshop, og derfor er det vigtigt, at det hele spiller sammen, og det gør det med løsningen fra NaviPartner. Man kan mærke, at de har tænkt sig om.”

– Kim Johansen, Direktør, Golf Experten

Tæt samarbejde

Vores nyeste satsning er et nyt business intelligence-værktøj fra Obiss, som er integreret med Dynamics NAV. Her har NaviPartner og Obiss arbejdet sammen for at løse integrationen og implementeringen. Det, at vi har kunne arbejde tæt sammen i en treenighed, har gjort, at vi har fået præcis den løsning, som vi gerne ville.

Registrering af alle handler

Med vores nye værktøj bliver alle vores kontanthandler registreret på en kundekonto via kundens telefonnummer. Det vil sige, at vi samler en masse data op på kunden, selvom man egentlig ville betragte det som et kontantsalg. Vi forventer, at 80% af alle handler kommer til at være på en tilknyttet konto.

Skræddersyede kampagner

Vi kommer til at kende vores kunder meget bedre i og med, at vi kan analysere på deres præferencer og forbrugsmønstre. De data kan vi så bruge til at sende målrettede tilbud og kampagner til udvalgte kunder. Det er både en fordel for kunden og for os.

Kundeloyalitet

Vi satser på, at vi får mere loyale kunder, der kommer oftere i butikken. En del af loyaliteten handler om, at vi kan give kunderne bonus, når vi kender deres køb. Derudover kan vi tilbyde dem ekstra ting, såsom tre mdr. ekstra reklamationsret, og at vi gemmer bonnerne i systemet i tilfælde af, at de mister dem.

Kom i gang allerede i dag. Hør mere om vores POS- og webshop-løsning.