Køkken&Hjem

Erfaring fra tidligere og et rigtig godt førstehåndsindstryk gjorde, at der ikke var nogen slinger i valsen, da Jørgen Brandt valgte et POS- og økonomisystem fra NaviPartner til sit nye butikskoncept Køkken&Hjem.

POS-system til kæde med fire butikker

Køkken&Hjem består i dag af en kæde på fire butikker placeret i Ballerup Centret, Nørrebro Bycenter, Waves Shopping i Greve og Ishøj By Center. Da den første butik skulle slå dørene op i Ballerup i august 2013, undersøgte Jørgen Brandt, hvilke butikssystemer der var på markedet og talte med forskellige udbydere. Han var slet ikke i tvivl, da han tog beslutningen om at vælge NaviPartners system:

”NaviPartner har gjort et kompliceret system enkelt og ligetil. Jeg kunne med det samme se, hvordan deres butikssystem kunne være med til at optimere driften i butikken. Derudover fik jeg med det samme tillid til de medarbejdere, jeg havde kontakt med – jeg kunne fornemme, at de var kompetente, og så talte de et sprog, jeg kunne forstå”, forklarer Jørgen Brandt, Køkken&Hjem.

Prøv selv NaviPartners POS-løsning med Dynamics NAV

Gang i flere ekspeditioner samtidig

Køkken&Hjem bruger Dynamic NAV og NP Retail til at holde styr på økonomien, lageret og selve ekspeditionen. Da den første kasse skulle sættes op, kom det bag på Jørgen Brandt, at NaviPartner mente, at han kunne nøjes med én:

”Jeg var overrasket over, at man forslog, at vi kun skulle have én kasse per butik. Men det giver mening i og med, at man kan gemme ekspeditioner. Hvis man bliver afbrudt under en ekspedition, kan man parkere bonen, og så kan en anden gå ind og overtage skærmen. Efterfølgende kan man vende tilbage til sin ekspedition med et enkelt klik. Det betyder, at vi nemt kan være flere om en kasse. Når det er sagt, har vi lige investeret i en kasse mere til hver butik i forbindelse med den kommende julehandel, men det er blot et tegn på en positiv udvikling”.

“Det er meget tydeligt, at NaviPartner har sat sig i kundens sted – i det her tilfælde butikkerne, og så har de bygget deres systemer op med udgangspunkt i, hvad vi har behov for. Jeg var indledningsvis skeptisk og nervøs for, at vi ville ende med at få en masse ekstraregninger på grund at diverse tilpasninger, og her er jeg blevet positivt overrasket.”

– Jørgen Brandt, Køkken&Hjem

Lagerstyring

Det er nemt at se, hvad der ligger på lager i de andre butikker. Hvis vi engang imellem er løbet tør for en vare og ikke kan vente på næste leverance, kan vi udveksle butikkerne imellem. Det er helt enkelt at køre varerne ud af det ene lager og ind på det andet.

Plug & Play

Det er en stor fordel, at standardsystemet NP Retail er færdigudviklet til detailhandlen med en række ekstramoduler, der gør, at man ikke skal ud i specialtilpasninger for at kunne starte op. Det er fuldstændig plug and play, når man skal i gang.

Brugervenligt

Kassesystemet er meget brugervenligt. Det betyder, at vi kan have fokus på kunden og på at sælge varer. For os er det afgørende, at kunden forlader butikken med et godt indtryk, og her betyder det meget, at ekspeditionen ved kassen foregår gnidningsløst.

Rabatkoder og gavekort

Når vi af og til kører en tidsbegrænset kampagne, kan vi nemt indstille systemet til en lavere pris i en periode på fx 14 dage. Når vi udsteder et gavekort, kommer det ud i form af en bon, som blot skal scannes, systemet klarer resten.

Kom i gang allerede i dag. Hør mere om NP Retail.