WeCoverYou

WeCoverYou var en kæde med vokseværk og et forældet system, der ikke kunne håndtere væksten. Derfor valgte de en sikker løsning baseret på Microsoft Dynamics 2016 og NP Retail med den nødvendige kapacitet og velafprøvede moduler skræddersyet til franchise.

Kæde med otte butikker og en webshop

WeCoverYou er en kæde af butikker med tilhørende webshop, der sælger 3000-4000 forskellige iPhone-covers og andet tilbehør til Apple-produkter, samt reparerer og sælger brugte iPhones. Den første butik åbnede i Odense for fem år siden. Den er nu vokset til otte butikker plus en webshop og vokseværket fortsætter:

”Vi havde planer om at åbne 10 nye butikker, og vi var simpelthen vokset ud af vores eksisterende system. Det havde ikke længere kapacitet til at håndtere vores volumen, så det gik ned, regnede forkert og var i det hele taget alt for gammeldags. Nu hvor vi skulle ekspandere så meget, havde vi brug for et system, der kunne følge med”, fortæller Johnny Nielsen, adm. direktør, WeCoverYou.

Prøv selv vores kasse- og webshopløsning sammen med økonomisystemet Dynamics NAV.

Fri for it-bøvl

Johnny Nielsen brugte et par måneder på at vælge den rette løsning til sin forretning. Det startede med research på nettet og efter at have afholdt møder med tre udvalgte leverandører, faldt valget på NaviPartner:

”NaviPartners løsning var helt enkelt den, der bedst opfyldte de behov, vi havde til en kasseløsning og integrationen mellem de forskellige butikker. Og så var det vigtigt for mig, at det var et gennemprøvet system. Vi skulle rulle det hele ud til juni lige efter regnskabsafslutning, og vi havde store forventninger til de mange nye automatiserede processer, vi fik implementeret. Bl.a. forventede vi at kunne spare en mand på lageret”, forklarer Johnny Nielsen.

“Det var afgørende for os, at NaviPartner havde erfaring med franchise, så vi ikke endte med endnu et uddateret system. Jeg kunne se på NaviPartners referencer, at de havde leveret til mange af de store kæder og tænkte, at så kunne de nok også godt håndtere min.”

– Johnny Nielsen, adm. direktør, WeCoverYou

Automatisk bogføring

En stor fordel ved NaviPartners løsning er, at alle de processer vi kører mellem vores franchise-butikker og hovedkontor er blevet automatiseret og forenklet. Eksempelvis bliver fakturaer nu bogført helt automatisk. Før tastede vi først fakturaen ind, printede bilaget ud, og tastede efterfølgende manuelt ind igen.

Ny webshop i luften

Vi havde en webshop, som vi ikke havde lavet noget på i otte år, så den var meget gammeldags og ikke optimeret til mobil og tablet. Nu er vores webshop på www.wecoveryou.dk gået live som en NP Ecommerce-webshop integreret til Dynamics NAV. Jeg har en forventning om, at omsætningen fra webshoppen bliver fordoblet med den nye webshop.

Specialfremstillet håndscanner

Når vi leverer til vores butikker har vi 400-500 varenumre at holde styr på, og det kunne godt give nogle udfordringer. Derfor bestilte vi som en del af løsningen en specialfremstillet håndscanner til vores lager, således at vi nu har en docking-station i stedet for en ledning. Det gør det meget nemmere for lagermedarbejderen.

Bedre lagerstyring

Tidligere kunne vi ikke trække lister, så styringen af varebeholdningen foregik håndholdt ved at lagermedarbejderen fik tilsendt billeder og skulle gennemskue, hvad der manglede i butikken. Og vi har enormt mange covers at holde styr på. Med det nye system kan vi få lister og statistik på alt, hvad der bliver solgt eller mangler.

Kom i gang allerede i dag. Hør mere om hvad vi kan tilbyde.