Det er afgørende for omni-channel detailhandlere, at de kan være sikre på, at en vare som allerede er blevet solgt i den fysiske butik, ikke bliver solgt igen på webshoppen. Denne problemstilling løser NP Retail og NP Ecommerce, da disse har én fælles lagerbeholdning.

Lad os tage dette ”Festina Classic Steel” ur som et eksempel. Det er til salg både i den fysiske butik og i webshoppen. I NP Retail kan du slå uret op ved hjælp af funktionen ”Lookup”. Her er uret. Som du kan se er der pt. kun ét ”Festina Classic Steel” ur på lager.

I webshoppen overvejer en kunde at købe dette Festina ur. Eftersom uret er på lager, er det også muligt at tilføje uret til indkøbskurven – men kunden tøver.

I mellemtiden køber en anden kunde uret i den fysiske butik. Et køb i NP Retail ser ud som følger. Ekspedienten finder uret via knapperne til venstre, tilføjer uret som en salgslinje og trykker på ”Go To Payment”, herefter ”Cash” og til sidst ”OK”.

Lad os gå tilbage til webshoppen og se, hvordan dette påvirker vores online kunde. Han har endelig besluttet sig for at købe uret, så han trykker på ”Add to Cart”. Desværre er uret ikke længere på lager, og det kan derfor ikke lægges i indkøbskurven. Kunden videresendes i stedet til urets produktside, hvor han også får en besked, som informerer ham om, at uret ikke pt. er på lager.

Vil du vide mere om POS-systemet, NP Retail, eller hente en demo?