Smertefri opgradering til Dynamics NAV 2016

15. august 2016

Med NP Convert bliver konverteringen af data både bedre og mindre besværlig. Opgraderingen til Dynamics NAV 2016 kan foregå uden at forstyrre driften af din løsning. Læs mere her.

En opdatering til NAV 2016 kan være en kompleks og en besværlig affære, hvis ikke man har et konverteringsprogram som NP Convert.

Ét sejt træk i stedet for mange små

Vi kan smertefrit opgradere alle Dynamics NAV-versioner fra 2009 til Dynamics NAV 2016. Det gælder versionerne 2009, 2013, 2013R2 og 2015.

Specielt en opgradering fra NAV 2009 til 2016 kan være en længerevarende proces, hvis man ikke har de rette værktøjer. En standardopgradering fra NAV 2009 til NAV 2016 vil nemlig foregå således:

1. Opgradér fra NAV 2009 til NAV 2013
2. Opgradér fra NAV 2013 til NAV 2013R2
3. Opgradér fra NAV 2013 R2 til NAV 2015
4. Opgradér fra NAV 2015 til NAV 2016

Men da vi i NaviPartner har udviklet NP Convert, klarer vi hele opgraderingen til Dynamics NAV 2016 i ét træk! Det sker ved at benytte en SQL-overførsel på databaseplan i stedet for at overføre dataene igennem Dynamics NAV.

Sikker opdatering til Dynamics NAV 2016

Under en standardopgradering af Dynamics NAV vil din database blive ændret til den nye version med det samme. Men med en opgradering med NP Convert flyttes dine data over i en testdatabase, der gør det muligt at gennemføre tests uden at påvirke driften, og da din gamle database vil stå fuldstændig urørt, skal du ikke bekymre dig om datatab eller roll back. Først når testdatabasen er tjekket igennem går den live og erstatter din gamle database.

Fremtidige opdateringer sker automatisk

Vi arbejder i øjeblikket på at automatisere releases i Dynamics NAV. Det vil sige, at når du bliver opgraderet til Dynamics NAV 2016, så vil det være den sidste store opgradering du skal foretage dig, da vi efterfølgende løbende holder din version up to date.

Det betyder, at når Dynamics NAV 2017 bliver udgivet, opgraderer vi automatisk og smertefrit din Dynamics NAV 2016 til 2017.

Hør mere om NP Convert

Er du interesseret i at høre mere om hvordan NP Convert fungerer, så tøv endelig ikke med at tage kontakt til os.

Kontakt os for mere info