Tre selvbetjeningsløsninger, der skaber værdi for kunderne

1. april 2019
Selvbetjeningsløsninger, der giver værdi

Konkurrencen i detailhandlen er stor. Som butiksejer kan det være svært at differentiere sin kundeoplevelse fra sine konkurrenter. Med en selvbetjenings-løsning, kan detailhandlere optimere butiksoplevelsen og møde kundernes behov. Vi tager et kig på tre muligheder inden for selvbetjeningsløsninger.

Selvbetjeningsløsninger, der giver værdi

Mulighederne ved selvbetjeningsløsninger

Traditionelt set består butiksdiske af kasseløsninger, hvor en salgsassistent scanner varer og modtager betaling fra kunderne. Dette kan i nogle tilfælde give længere ventetid på grund af kø og længere ekspeditioner. I de senere år er detailhandlere blevet opmærksom på selvbetjeningsløsninger, der skal eliminere de lange køer og skabe værdi for kunderne og deres hverdag på farten. Den fysiske butiksoplevelse skal derfor læne sig op af et-kliks-oplevelsen, kunderne kan få online. Digitale selvbetjeningsløsninger er i dag mest almindelige i supermarkeder. Dog begynder kunderne at forvente samme service i andre brancher.

Forbrugere er blevet mere utålmodige og gider ikke vente i kø. Med selvbetjeningsløsninger, kan detailhandlere ikke kun tilbyde en nem og hurtig ekspedition, der giver tilfredse og tilbagevendende kunder. Det giver dem også mulighed for at omrokere ressourcer til andre værdifulde opgaver såsom opfølgning på ordrer eller generel kundeservice i butikken.

Men hvilke muligheder er der inden for selvbetjeningsløsninger? Vi giver dig tre eksempler.

#1 Tast-selv-løsningen

Se en video af McDonald’s selvbetjeningsskærme.

En af selvbetjeningsløsningerne, der er på markedet i dag, er tast-selv-løsningen. Vi kender den som den store touch-skærm hos McDonald’s, hvor man kan taste sin ordre ind og afgive betaling, uden at stå i kø ved kassen. Tast-selv-løsningen giver kunderne mulighed for at scrolle gennem produkter og afgive bestilling, uden at skulle interagere med personale. Ekspeditionen sker derfor i eget tempo, hvor varer og priser er sat brugervenligt op. Fra detailverdenen kan løsningen for eksempel bruges, hvis kunder ønsker at prøve en bestemt størrelse sko i en skoforretning. På en touch-skærm kan kunden vælge en sko og en skostørrelse, hvorefter en lagermedarbejder vil finde skoæsken frem til kunden. Kunden behøver derfor ikke lede efter en medarbejder, der derefter skal ud og kigge efter skoene på lageret. Dette skaber en mere gnidningsfri og god oplevelse for kunderne i butikken.

#2 Scannings-station

Selvbetjeningsløsningen med scanningsstationer er også blevet mere og mere udbredt. Herhjemme ser vi dem bl.a. i supermarkedskæder som Føtex, hvor kunder kan scanne deres egne varer ind og afgive betaling. Også større internationale detailkæder som Target har testet denne digitale selvbetjeningsløsning siden år 2013. Scanningsstationerne er nu installeret i 1.500 af kædens 1.800 butikker. De har desuden planer om at implementere løsningen i alle deres forretningen i slutningen af 2019.

Ved at lade kunderne scanne sine egne varer ind ved en station sparer butiksejere ikke kun medarbejderressourcer. De sørger også for, at kunderne får en mere privat ekspedition, der ofte er uden kø og ventetid.

#3 Mobil scan-og-go

Se en video af Walmarts Scan & Go-løsning.

I de seneste år har den mobile scan-and-go-løsning fået medfart. Denne løsning giver kunderne mulighed for at gå rundt i butikken, mens de scanner de varer, som de ønsker at købe med deres mobiltelefoner. Kunderne skal ofte downloade en app, men derefter er processen enkel og ligetil.

Herhjemme ser vi løsningen i supermarkedskæden Fakta med navnet Bip & Betal. Her kan kunderne handle ved selv at scanne varerne med deres mobiltelefon, lægge varerne direkte ned i indkøbsposen og betale med telefonen, uden at skulle stå i kø ved kassen. Også Walmart har en mobil scan-og-go-løsning i 120 af deres forretninger.

Selvbetjeningsløsningen giver kunderne mulighed for at få overblik over deres kurv, mens de tilføjer varer i butikken. Samtidig kan købsoplevelsen ske i eget tempo, uden man skal tage hensyn til personale eller andre kunder.

Portrætbillede af Michael Garver Burgaard

Vil du høre mere?

Vil du vide mere om selvbetjeningsløsninger? Kontakt os i dag og få en uforpligtende samtale med én af vores konsulenter. Vi kan hjælpe dig med at transformere din forretning.