Vi byder velkommen til Dynamics 365 Business Central

1. oktober 2018
Mand sidder med bærbar med Dynamics 365 Business Central på skærmen

Microsoft introducerer Dynamics 365 Business Central on-premise. Løsningen består af Dynamics NAV-teknologi med nye funktioner og design. Vi tager et kig på Business Central og hvad det betyder for NP-løsningerne.

Mand sidder med bærbar med Dynamics 365 Business Central på skærmen

Fra “Dynamics NAV” til “Dynamics 365 Business Central”

I december 2017 blev Dynamics NAV 2018 frigivet og i oktober 2018 kom Dynamics 365 Business Central on-premise. Dynamics NAV-navnet er derfor udgået definitivt fra Microsofts portefølje. Business Central fungerer nu som en komplet forretningsløsning i en cloud-version med NAV 2018-teknologi. Overgangen fungerer som enhver almindelig Dynamics NAV-opgradering, og Business Central tilbyder fordelene ved en cloud-baseret løsning, uden at funktionaliteten i Dynamics NAV går tabt. Se en video af løsningen nedenfor.

Klik på billedet for at se en video om Dynamics 365 Business Central.

Business Centrals nye features

Dynamics 365 Business Central introducerer en række nye funktioner og en forbedret brugeroplevelse, end den vi kender fra tidligere Dynamics NAV-versioner.

Nyt user interface

Løsningen har en brugervenlig navigation med en overskuelig opsætning af data. For den optimale oplevelse er det muligt at personificere siden med drag and drop-funktion.

Store udvidelsesmuligheder

Dynamics 365 Business Central er bygget til at kunne vokse med virksomheden i realtid. Det er nemt at tilføje både add-ons, men også butikker eller forretningsområder.

Forbedret Excel-integration

Som noget nyt, er det muligt at lave ændringer i Excel og publicere det direkte til Business Central, hvilket gør det lettere at redigere i priser, varebeskrivelser og andre værdier.

Understøtter persondataforordningen

Med klassificering af data samt overblik over brugeres data, og hvordan disse bruges, gør Business Central det lettere for virksomheder at forblive GDPR-compliant.

Business Central integreres til NaviPartners forretningsløsninger

Det er afgørende for NaviPartner at kunne levere velafprøvede brancheløsninger, der udnytter de nyeste teknologier. Efter Microsofts release, er vi nu gået i gang med at lave de kodeændringer, der sikrer en stabil overgang fra NAV 2018 til Business Central som cloud-version.

Inden længe vil Dynamics 365 Business Central blive en del af vores demo, så du kan få et indgående kendskab til fordelene ved ERP-systemet og hvordan den fungerer i samspil med NaviPartners forretningsløsninger.

Portrætbillede af Maria Bindesbøll Key Account Manager

Vil du høre mere?

Vil du vide mere om roadmappet for Business Central?
Kontakt os i dag og få en uforpligtende samtale med én af vores konsulenter. Vi kan hjælpe dig med at transformere din forretning.